Bellevue Revuen
frame
Bellevue Revuen
frame
Bellevue Revuen
frame
Bellevue Revuen
frame

Bellevue Revuen (1936)

Kunstner: Arne Jacobsen

Plakat : 62x86 cm

Bellevue Teatret åbningsforestilling Bellevue Revuen er tegnet af teatrets modernistiske arkitekt, Arne Jacobsen, som har fremhævet det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden i Klampenborg.

KAN OGSÅ KØBES SOM STEELPOSTER >>

Størrelse:

Vælg ramme:

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 600,-

Historien bag plakaten

Arkitekten som plakatkunstner

”Det' vel nok en dejlig udsigt”, sang Liva Weel sommeren 1936 i Bellevue Teatrets åbningsforestilling, Bellevue Revuen. Plakaten for revyen er tegnet af teatrets modernistiske arkitekt Arne Jacobsen (1902-1971), som har fremhævet det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden i Klampenborg.

Bellevue Teatret åbnede i juni 1936 som et elegant sommerteater i funktionalistisk stil. Den samlede bebyggelse med den kubistiske byggeform er en af de tydeligste repræsentanter for en dansk udgave af Bauhaus-arkitekturen. Bygningen ejer alle funktionalismens kendetegn og er det mest markante danske eksempel på den tidlige funktionalisme. Indvendigt beklædt med lærred og bambus, og på fortæppet ses en frodig badepige, tegnet af Aage Sikker Hansen (1897-1955), på vej til sit havbad ved den nyanlagte strand.

Da det nye Bellevue Teater blev taget i besiddelse af skuespillerne, der for første gang holdt prøverne på revyen i det nye sal, mens der stadig blev hamret, da udbragte Liva Weel et leve for den unge teaterdirektør Dan Folke (1906-1954), der omsider så sin idé virkeliggjort. Det var nemlig ham, der fostrede ideen om et nyt teater ved vandet i Klampenborg. Vanskeligheder og sygdom forsinkede premieren, men omsider lykkedes det at blive klar, og til premieren den 14. juni 1936 var hver eneste af teatrets ca. 850 pladser besat. Priserne var fra 1,45 op til 7,45. Men mange ville betale hvad det skulle være for en billet til premieren med tidens største revystjerne. 

Politiken skrev: ”I Spidsen for Teatrets Skuespilerstab knejser Fru Liva, hin vidunderlige...Liva, der som Teatrets Stjerne lønnes med en Gage, der ikke ligger under 300 Kr. pr. Aften, slaar Aftenens største Slag med en alvorlig storpolitisk Vise.”

Selvom Bellevue Revyernes kvalitet var høj, blev især den sidste i 1937 en stor økonomisk fiasko.

Bellevue Teatret lukkede efter et par sæsoner og var derefter udelukkende biograf indtil 1980, hvor Jes Kølpin genåbnede bygningen som teater- og filmhus. Der har været regelmæssig teaterdrift siden 1981; biograferne blev nedlagt 1989 og indlemmet i teatersalen.                                              

 

Kunstneren

Arne Jacobsen

Jacobsen

Arne Jacobsen er bedst kendt for sine stole men har også lavet enkelte plakater,  bl.a. Bellevue Revuen og Radiofoni Udstilling.

Læs mere  

Relaterede plakater