Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame
Kinopalæet
frame

Kinopalæet (1918)

Kunstner: Børge Biilmann-Petersen

Plakat : 30x40 cm

Plakat : 62x86 cm

I september 1918 åbnede kæmpebiografen Kinopalæet, og filmproducent og biografmatador Constantin Philipsen fik fremstillet denne plakat at tidens mondæne par på vej til byens splinternye kæmpebiograf på Frederiksberg.

Størrelse:

Vælg ramme:

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 250,-

Vælg ramme:

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 600,-

dkk 1.295,-

Historien bag plakaten

Den driftige biografmatador

I september 1918 åbnede kæmpebiografen Kinopalæet i et meget karakteristisk nybyggeri på hjørnet af Gammel Kongevej og Vodroffsvej i København.

I forbindelse med åbningen lod filmproducent og biografmatador Constantin Philipsen (1859-1925) denne plakat fremstille. Tidens mondæne par, hun med pelsstola og han med høj hat og cigaret i silhouet, ses på vej til byens splinternye kæmpebiograf på Frederiksberg.

Plakaten for Kinopalæet er tegnet af Børge Biilman Petersen (1897-1941), der samme år var involveret i en polemik om, hvordan den ideelle plakat burde se ud. Denne plakat er en af hans bedste og et passende indlæg i debatten.

Constantin Philipsen, der var en meget driftig herre, havde allerede i 1904 åbnet Danmarks første egentlige biograf, Kosmorama, der lå i Citypassagen på Østergade i København. Kosmorama blev en succes og i løbet af to år åbnede Philipsen 24 biografer rundt om i landet, de fleste med navnet Kosmorama, som bl.a. var navnet på den første biograf i Århus.

Da København indviede sin nye hovedbanegård i 1911, købte Philipsen den gamle banegård og ombyggede den til Nordeuropas største  biograf med 3000 pladser, som åbnede i 1912 under navnet Paladsteatret. Den forhenværende banegård blev kondemneret i 1917, og som erstatning fik Philipsen anvist en grund nær ved, på Axeltorv, hvor han kunne ogføre en ny biograf og fortsætte driften af Paladsteatret. Men på grund af sygdom måtte Philipsen afhænde rettighederne til Nordisk Film, der i januar 1918 indviede det nuværende Palads på Axeltorv.

I forbindelse med overdragelsen af rettighederne underskrev Constantin Philipsen en konkurrence klausul, der forhindrede ham i at åbne en konkurrerende biograf i København. Men under sin sygdom havde han få hundrede meter væk fundet en grund, hvor han helt lovligt kunne opføre Kinopalæet, da grunden lige akkurat lå på Frederiksberg og dermed ikke i Københavns Kommune. Den moderne kæmpebiograf Kinopalæet åbnede 26. september 1918, samme år som konkurrenten Palads.

 

Kunstneren

Børge Biilmann-Petersen

Børge Biilman-Petersen var i 1918 - samme år som han tegnede plakaten for Kinopalæet - involveret i en polemik om, hvordan den ideelle plakat burde se ud. Debatten udsprang af en stor plakatudstilling i Rådhushallen i København, som han kritiserede i tidsskriftet Sort paa Hvidt.

Læs mere  

Relaterede plakater