Palais de Danse
frame
Palais de Danse
frame
Palais de Danse
frame
Palais de Danse
frame
Palais de Danse
frame

Palais de Danse (1918)

Kunstner: H.E. Melchior

Plakat : 62x86 cm

En gammel dansesalon på Vesterbrogade i København genåbnede i 1918 under det nye navn Palais de Danse, og i den anledning blev denne plakat fremstillet som reklame for Københavns eleganteste Etablissement, som det hedder sig på plakaten.

Størrelse:

Vælg ramme:

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 600,-

dkk 1.295,-

Historien bag plakaten

Et tempel til livsglæden

En gammel dansesalon på Vesterbrogade 32 i København genåbnede den 3. september 1918 under det nye navn Palais de Danse, og i den anledning blev denne plakat fremstillet som reklame for Københavns eleganteste Etablissement, som det hedder sig på plakaten.   

Plakaten for Palais de Danse er tegnet af Henrik Emil Melchior (1881-1927), der også stod for en del af vægudsmykningen i de nyindrettede lokaler.       

Palais de Danse ønskede at tiltrække det bedre borgerskab, og sådan tager det sig også ud på plakaten, mændene med høj hat og monokel, kvinderne i elegante selskabskjoler. Åbningen var en milepæl i det københavnske forlystelsesliv, og stedet blev i pressens kaldt ”et tempel til livsglæden”.

På åbningsaftenen i 1918 var den smukke og festlige sal i Palais de Danse oplyst af et flammende rødt lys. Otto Petersens 17 mand store kapel stod for musikken, og direktør Adler Petersen blev båret i guldstol under gæsternes begejstrede hurra-råb. Åbningen var en ubetinget succes.

Lokalerne kom senere til at huse "Valencia", Skandinaviens største varieté og dansepalads op gennem 1930’erne og 40'erne.

 

 

 

Kunstneren

H.E. Melchior

Henrik Erik Melchior var fast leverandør til tidens aviser og blade, bl.a. Politiken, Klods-Hans og Tik-Tak.

Læs mere  

Relaterede plakater