Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame
Stjernens Øl og Mineralvande
frame

Stjernens Øl og Mineralvande (1932)

Kunstner: Sven Henriksen

Plakat : 30x40 cm

Plakat : 62x86 cm

Den idealiserede unge arbejder med det skummende glas Stjerne Øl hang i 1930erne overalt i større danske byer, enten som plakat eller emaljeskilt.

Steelposter: Stjrenens Øl og Mineralvande. Stjernens Øl i stuen.

Størrelse:

Vælg ramme:

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 545,-

dkk 250,-

Vælg ramme:

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 1.295,-

dkk 600,-

dkk 1.295,-

Historien bag plakaten

Han vil hellere, han vil hellere...

Sven Henriksens plakat med Stjernemanden er en klassiker.
Den idealiserede unge arbejder i sit smarte modetøj, der indgående betragter sit glas skummende Stjerne Øl, hang i 1930erne overalt i større danske byer, enten som plakat eller emaljeskilt. Motivet blev også malet på husgavle og var i mange år synonymt med arbejdernes kooperative bryggeri Stjernen.

På dette tidspunkt var Stjernen det tredjestørste bryggeri i Danmark. Ølproduktionen var steget fra ca. 1 million flasker ved grundlæggelsen i 1902 til mere end 45 millioner om året i midten trediverne. I bryggeriets storhedstid i slutningen af 1920’erne var det ligefrem vanskeligt at følge med efterspørgslen, og øllet måtte rationeres, så der var øl til alle kunder. Succesen var til at føle på.

Grundtanken bag det kooperative bryggeri Stjernen var, at skulle arbejderne drikke øl, så kunne det lige så godt være brygget af dem selv. Med Stjernen ønskede arbejderbevægelsen at få del i de private bryggeriers store fortjeneste på øl, samt at give konkurrence på prisen.

Den økonomiske krise i 1930’erne førte til en generel nedgang i ølsalget, og da ølskatten samtidig blev sat op, kunne det mærkes på salgstallene. Men trods alle problemerne opnåede Stjernen stor vækst både i 20’erne og 30’erne. Bryggeriet ansatte flere sælgere, og der kom flere depoter i provinsen. I begyndelsen af 1930’erne udvidedes produktionen med flere nye øl-typer og mineralvande, som det også fremgår af plakaten. 

Rigtige arbejdere drak Stjerne øl. Men på trods af sin tilsyneladende succes, havde Stjernen et alvorligt image-problem. Bryggeriets produkter blev gjort til et stridspunkt i arbejdskampen. Det lykkedes den borgerlige presse at så tvivl om kvaliteten af Stjernens øl, mens de socialistiske politikere og meningsdannere opfordrede arbejderne til at vise klasseloyalitet ved at holde sig til Stjernens produkter. Resultatet blev, at mange opfattede Stjernens øl som et halvdårligt produkt, som selv bryggeriets medarbejdere og andre arbejdere kun drak for at være solidariske. Det førte til øgenavnet - en kontingentbajer.

I 1950’erne begyndte det at gå tilbage for Stjernen. Bryggeriets markedsandel faldt fra ti til to procent i løbet af det årti. Det blev et problem, at Stjerne øllet var målrettet til arbejderklassen, for mange kunder ville ikke længere være ved, at de var arbejdere. Der var opbrud i klassesamfundet, og middelklassen voksede.

Reklamemanden Erik Dibberns opfindsomme reklamekampagne for STAR (han vil hellere, han vil hellere...) fra 1960-61 kunne ikke rette op på Stjerne øllets nedtur. En rationalisering af virksomheden, påtvunget af nedgangen, skabte uro blandt medarbejderne. I 1964 var arbejdernes kooperative bryggeri Stjernen nødt til at lukke.

 

Kunstneren

Sven Henriksen

Sven Henriksen lavede især reklame- og udstillingsplakater.

Læs mere  

Relaterede plakater