Valdemar Andersen

(1875-1928)

Valdemar Andersen er blevet kaldt fadderen til det 20. århundredes moderne, danske plakat og han var en af de første, der forstod at omplante den internationale plakat til danske forhold. Han havde en omfattende produktion, fortrinsvis i begyndelsen af århundredet, og var blandt de første storproducenter af plakater.

Hos Dansk Plakatkunst er han repræsenteret med 10 plakater i sortimentet, heriblandt plakaten for Journalistforeningens Viseaften fra 1907, som er et af de tidligste eksempler på den lettere stil Valdemar Andersen skiftede til på dette tidspunkt, med en opprioritering af den hvide flade, få og klare farver og et enkelt skriftbillede med den for ham karakteristiske skønskrift, som blev hans varemærke. I samme genre er også Journalistforbundets Danseudstilling, som han lavede i 1908.

Hans reklameplakat for Astalampen fra ca. 1912 er en anden stil, som er meget inspireret af den tyske sagplakat, hvor mærkevaren sagligt og enkelt præsenteret på en farvemættet flade samt et kort og koncist skriftbillede med et monumentalt mærkevarenavn. Valdemar Andersen valgte dog at tilføje et humoristisk element, hvor tryllekunstnerens hoved tager form efter pæren den reklamerer for, og skabte på denne måde sin egen lokale variant af strømningen sydfra.

Plakater af Valdemar Andersen

Astalampen

Astalampen (1912)

Carlsberg Citronsodavand

Carlsberg Citronsodavand (1908)

Journalistforbundets Danseudstilling

Journalistforbundets Danseudstilling (1908)

Journalistforeningens Viseaften

Journalistforeningens Viseaften (1907)

Landsindsamlingen til vort luftværn

Landsindsamlingen til vort luftværn (1916)

Landsudstillingen i Aarhus

Landsudstillingen i Aarhus (1909)

Nimbus

Nimbus (1926)

Plakatudstilling i Zoo

Plakatudstilling i Zoo (1907)

Journalistforbundets Rundskuedag

Journalistforbundets Rundskuedag (1911)

Badeanstalten

Badeanstalten (1906)